Hvad er stress?

Stress er en hormonel tilstand, der gør at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation.
Stress = energi. Det er en Kæmp eller Flygt mekanisme der ligger i os helt tilbage fra hulemandsstadiet.

Det er kemiske processer der styres i den del af hjernen der hedder amygdala. Udsættes vi for en presset situation f. eks. Vi møder en farlig tiger på vores vej, så vil kroppen frigive adrenalin og cortisol der sørger for at blodtrykket og pulsen øges og svedudskillelsen og brændstoffer i form af fedt og sukker i blodet øges. Vi er klar til kamp.

Når truslen så fjernes igen (tigeren er blevet nedkæmpet eller vi er kommet i sikkerhed) så frigiver kroppen nu hormonet acetycholine som gør, at adrenalin og cortisol niveauet igen sænkes og kroppen vender langsomt tilbage til udgangspunktet.

Stress er altså en overlevelsesmekanisme og en naturlig del af livet. Det kan være positiv i en kort periode. Stress kan hjælpe os til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Det kan f. eks. Være en eksamen, en præsentation på jobbet eller en anden situation hvor vi gerne vil præstere. Kan vi overskue situationen og føler vi, at vi har ressourcerne til at klare opgaven kan stress være positiv.

Kommer vi derimod ud i langvarige situationer hvor vi ikke længere kan overskue situationen og vi ikke føler at vi har ressourcerne til at løse opgaven og vi føler afmagt, fustration og angst, så er stress negativ og vi har brug for hjælp til at komme tilbage til normalt, lavt og håndterbart stressniveau. Eksempler på negativ stress kan være skilsmisse, dårligt psykisk arbejdsmiljø og uklare linjer på jobbet, arbejdsløshed osv.

Hvis kroppen er påvirket af stress i længere perioder vil hormonreserverne langsomt udtømmes og man kan opleve symptomer som koncentrationssvigt, humørsvingninger, hovedpine, hjertebanken, indre uro, appetitløshed, hyppige infektioner, træthed, rastløshed, søvnproblemer, manglende arrangement, ubeslutsomhed, aggressivitet og irritabilitet.

Hvorfor oplever nogen stress og andre ikke?

Vi er alle forskellige og hver især opfanger og behandler vi indtryk forskelligt. Vi er forskellige persontyper og vores psykiske modstandskraft er forskellig – er vi i mentalt overskud eller underskud. Er vi presset følelsesmæssigt eller er der ro på livet. Derfor kan nogle mennesker klare meget mere end andre.