Om mig

Ole

Jeg hedder Ole Overdahl Sørensen, og jeg brænder for at hjælpe dig til at få mere overskud og Livsglæde i hverdagen.
Jeg bor i Auning, midt på Djursland, sammen med min kone og vores tilsammen 5 piger.
Jeg er en årgang 1971, og har en baggrund som elektriker i det private erhvervsliv

I 2012 begyndte jeg min rejse ind i terapiens verden, da jeg startede på hypnoseskolen i Århus. Her så jeg værdien og mulighederne i Hypnose.

I 2013 færdiggjorde jeg en uddannelse som Master Hypno- og NLP-terapeut, hvilket gav mig utrolig mange værktøjer til at skabe forandringer hos mine klienter.

I 2015 tog jeg en uddannelse som stressvejleder på StressAkademiet, og arbejder nu med at hjælpe andre til at blive langtidsfriske gennem både samtaleterapi og hypnoterapi.

Jeg tager løbende kurser for at blive endnu bedre til at hjælpe lige præcis dig.

Jeg har stor forståelse for vores forskelligheder og arbejder meget med, at vi alle ser verden forskelligt. Det der føles rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis det rigtige for den anden. Vi er alle forskellige.

Det gør mig glad, når jeg hjælper mine medmennesker med at skabe større selvværd, mere trivsel, selvindsigt, selvkontrol og Mere Livsglæde.

Uddannelse og kurser

  • 2012     Hypnoterapeut og NLP Practitioner v/ Hypnose Skolen
  • 2013     Master Hypnoterapeut og Master NLP Practitioner v/ Hypnose Skolen
  • 2013     Basal sundhedslovgivning og klinikvejledning v/ Hypnose Skolen
  • 2013     Selvhypnose instruktør v/ Hypnose Skolen
  • 2014     Avanceret analytisk hypnoterapi v/ Hypnose Skolen
  • 2015     Stressvejleder uddannelsen ved StressAkademiet i Fredericia
  • 2016     Autorisation i e-stimate persontypeprofiler
  • 2018     Hypnosis Masterclass v/ The Hypno Academy i Odense
  • 2018     Show og scene hypnotisør v/ The Hypno Academy i Odense

Andet

  • 2013     Opstart Mere Livsglæde
  • 2016     Opstart og medejer af det alternative hus ”Energiernes Hus” i Auning
  • 2017     Partner i StressAkademiet