Sådan fungerer det

klinikken

Du bestiller en tid hos mig ved at ringe på tlf. 2081 5838, eller skrive en mail. Du kan også benytte kontaktformularen her på hjemmesiden, og jeg kontakter dig hurtigst muligt. Vi tager en kort snak om, hvad vi skal arbejde med og jeg spørger dig bl.a. om din mailadresse så jeg kan sende en velkomstmail med lidt praktiske oplysninger.

Inden du kommer til vores første session skal du gøre dig nogle tanker om, hvor du gerne vil have at behandlingen skal føre dig hen? Hvad vil du gerne ændre? Hvad vil det give dig at få ændret disse ting?

En session varer mellem 90 og 120 min. Det er en god ide at komme i god tid, så du kan nå at gøre dig klar til at modtage behandling. Du er velkommen til at sidde i vores lyse og venlige venteområde og drikke et glas vand eller en kop kaffe eller the.

Under hypnosen er du i udvidet kontrol. Alle sanser skærpes og du registrer alt. Du kan høre bilerne køre forbi på gaden og måske en hund der gøer. Men det forstyrrer ikke. Du registrer det blot. Der åbnes op til det ubevidste sind. Du er i det, som sportsfolk kalder ”zonen” – der eksister ikke tid eller tanker om andet end nuet og du føler at du er et’ med det hele. Det er i denne tilstand vi kan skabe ændringer.

Når du kommer ud af hypnosen igen, observerer jeg dig ganske få minutter, for at sikre mig at du er helt tilbage i det bevidste sind og klar til at træde ud i dagen igen.

Efter behandlingen er det en god ide at have god tid, så du kan give dig selv tid til, at nyde de ting, vi har arbejdet med i fred og ro.

Mindreværd, en uopdaget fødselsdepression, et sygt barn og efterfølgende en depression samt seperation var årsag til, at jeg gennem flere år gik til psykologsamtaler. Det lindrede, men fjernede ikke alle mine tanker og oplevelser, som bare blev ved med at sluge min energi. Ved lidt af et tilfælde kom jeg i kontakt med Ole i Mere Livsglæde. Her fik jeg ryddet op i alle mine tanker og oplevelser og fik langt om længe den ro i mit liv, som jeg, forgæves, har søgt igennem mange år. Der er ikke længere gamle oplevelser der sluger min energi. Alt er kommet i de rette kasser på de rette hylder. Og nu er jeg er fri.

Mette V.