Min Stress historie

I 2008 ramte jeg muren.

Jeg arbejdede som elektriker i et job med fuld fart på. Jeg var i flow – troede jeg. Lange dage på jobbet og 2 små børn derhjemme. Samtidig følte jeg at jeg var nød til at lave alle de ting for venner og familie, som jeg altid havde gjort. Jeg kunne jo godt mærke at jeg var lidt ekstra træt, men det skulle jo bare arbejdes væk. Jeg havde gennem længere tid haft fysisk ubehag – trykken for brystet (nogle dage stikken i hjertet) og sure opstød efter maden. Jeg ”slappede” fint af når jeg var sammen med venner og familie. Dog kørte tankerne hele tiden. Det var som om der hele tiden var flere lag af tanker – jobbet og hvad jeg skulle nå, og hvilke undskyldninger jeg skulle give for det jeg ikke nåede. – tanker om det jeg skulle derhjemme – hvordan kunne jeg blive endnu bedre på alle fronter – der kunne også snige sig en sang ind i tankerne. 4-5 forskellige tanker kørte rundt og rundt i hovedet i forskellig tempo dagen lang.

Jeg fik sværere og sværere ved at tage simple beslutninger. Det kunne tage lang tid at komme i gang med opgaverne, og hele tiden følte jeg, at jeg var 2 skridt bagefter. Jeg glemte aftaler og hvad jeg lavede i nuet.

Sygemeldt

På et tidspunkt havde jeg haft ondt i brystet i længere tid, og gik til doktor. Han kunne godt se, hvor jeg var på vej hen, og bad mig om at blive hjemme et par uger…… ET PAR UGER???? Nix – det går nok over af sig selv – STOR FEJL.

En måneds tid senere –hvor jeg havde taget det mere med ro på jobbet – kom jeg hjem en søndag aften, og kunne ikke lukke garageporten. Jeg kunne ikke overskue at lukke den. Mine hænder rystede og mit åndedræt var som om jeg løb maraton. Jeg ringede til min chef og blev sygemeldt. En utrolig svær beslutning – ”Det går nok over” ”Hvis jeg nu bare lige sover på det i nat, så ser det hele nok lysere ud i morgen” ”Det er også bare noget pjat” ”Nu tager du dig simpelthen sammen”

Jeg ville ikke erkende, at jeg havde langvarig stress.

Det tog 10 måneder inden jeg var nogenlunde på fuld tid igen.

Jeg var sat på standby. Jeg kunne intet overskue, og dagene gik uden min deltagelse. Jeg havde en del samtaler med en psykolog, men det var først da jeg begyndte at mærke mig selv og min krop, at der skete fremskridt.

Jeg er ikke i tvivl om at, hvis jeg havde haft de værktøjer, jeg nu kender, ville jeg være kommet hurtigere og stærkere ud af min stress.
I dag mærker jeg efter hvordan jeg har det, og vurderer hvornår og hvor meget jeg kan og skal klare. Jeg bruger dagligt mine egne teknikker, så jeg kan klare livet med overskud og glæde.

– Ole Overdahl Sørensen, Stressvejleder og Hypnoterapeut