Sådan fungerer det
Praktiske oplysninger
Du bestiller en tid hos mig ved at ringe på tlf. 2081 5838, eller skrive en mail. Du kan også benytte kontaktformularen her på hjemmesiden, og jeg kontakter dig hurtigst muligt. Vi tager en kort snak om, hvad vi skal arbejde med og jeg spørger dig bl.a. om din mailadresse så jeg kan sende en velkomstmail med lidt praktiske oplysninger.
Inden du kommer til vores første session skal du gøre dig nogle tanker om, hvor du gerne vil have at behandlingen skal føre dig hen? Hvad vil du gerne ændre? Hvad vil det give dig at få ændret disse ting?
En session varer mellem 90 og 120 min. Det er en god ide at komme i god tid, så du kan nå at gøre dig klar til at modtage behandling. Du er velkommen til at sidde i vores lyse og venlige venteområde og drikke et glas vand eller en kop kaffe eller the.
Hypnose
Under hypnosen er du i udvidet kontrol. Alle sanser skærpes og du registrer alt. Du kan høre bilerne køre forbi på gaden og måske en hund der gøer. Men det forstyrrer ikke. Du registrer det blot. Der åbnes op til det ubevidste sind. Du er i det, som sportsfolk kalder ”zonen” – der eksister ikke tid eller tanker om andet end nuet og du føler at du er et’ med det hele. Det er i denne tilstand vi kan skabe ændringer.
Når du kommer ud af hypnosen igen, observerer jeg dig ganske få minutter, for at sikre mig at du er helt tilbage i det bevidste sind og klar til at træde ud i dagen igen.
Efter behandlingen er det en god ide at have god tid, så du kan give dig selv tid til, at nyde de ting, vi har arbejdet med i fred og ro.
Mindreværd, en uopdaget fødselsdepression, et sygt barn og efterfølgende en depression samt seperation var årsag til, at jeg gennem flere år gik til psykologsamtaler. Det lindrede, men fjernede ikke alle mine tanker og oplevelser, som bare blev ved med at sluge min energi. Ved lidt af et tilfælde kom jeg i kontakt med Ole i Mere Livsglæde. Her fik jeg under hypnose ryddet op i alle mine tanker og oplevelser og fik langt om længe den ro i mit liv, som jeg, forgæves, har søgt igennem mange år. Der er ikke længere gamle oplevelser der sluger min energi. Alt er kommet i de rette kasser på de rette hylder. Og nu er jeg er fri.
Mette V.Min første session
“Jeg havde mest af alt lyst til at vende om på hælen og gå igen, så nervøs var jeg. Ikke nervøs på den gode nervøsitet-får-dig-til-at-yde-dit-bedste-måde, men nervøs på den skrækslagne jeg-flygter-snart-måde. Jeg var så bange for, hvad jeg gik ind til. Hvad der skulle ske, hvordan det skulle ske, men ikke mindst hvordan jeg ville reagere.
Jeg satte mig i den sorte chaiselong med en skepsis omkring hele konceptet hypnose. Vi startede med en indledende samtale omkring min baggrund for at komme der – hvad var det egentlig jeg gerne ville opnå med hypnosen. Mere selvværd. Ole stillede de rette spørgsmål og jeg fik svaret på dem, selvom det var hårdt at se min egentlige situation i øjnene og ikke mindst sætte ord på dem. For når først du har sagt det højt, så er det pludselig en uomtvistelig sandhed, som konfronterer dig lige nu og her. Det gjorde ondt at høre sandheden – at se i øjnene, hvor ondt jeg egentlig havde i livet. For når man har levet med smerten længe nok, sker der en tilvænningsproces i os mennesker, og smerten bliver en mere eller mindre naturlig del af vores hverdag. Vi lever i en slags symbiose, af den type vi kalder parasitisme, med smerten og det er os, der er værten. Samtalen ledte os til hypnose-delen. Langsomt blev jeg talt ind i en trancetilstand, hvor jeg kom mere og mere i kontakt med min underbevidsthed. Oles stemme tegnede scenarier, der gjorde smerten lettere at håndtere, fordi den blev håndgribelig. Og på denne måde endte hypnosesessionen med, at jeg tog et skridt i den rigtige retning.
Det var først, da jeg skulle ud af hypnosen, at det gik op for mig, hvor dybt jeg havde været begravet i min underbevidsthed. Ole talte op fra 1-10, men på 10 havde jeg stadig store problemer med at åbne øjnene og være fuldt tilstede i rummet. Det tog tid og krævede noget af en kraftanstrengelse at slå øjnene op. Jeg missede mod lyset fra loftets lysstofrør og af alle ordene på væggen over for mig, var det ordet ”RESULTATER” der tiltrak mit blik igen og igen. Hele min krop sitrede og prikkede, men det var i hænderne og under næsen følelsen blev siddende længst tid. Den prikkende fornemmelse på min overlæbe havde gjort min vejrtrækning lettere under hypnosen som en del af behandlingen og da jeg gik, var min vejrtrækning stadig ubesværet. Jeg føler mig bedre tilpas og anspændtheden nederst i ryggen er erstattet af dybe vejrtrækninger. Jeg er grådig efter ilt og jeg er grådig efter mere hypnose og flere resultater. “
Julie A.